scroll

Hvordan kan man øge pattegriseoverlevelsen?

0-15 kg er perioden, hvor der sker den største fysiologiske forandring på kortest tid for grisen. Samtidig har man 28 dage til at få så mange og stærke grise som muligt til fravænning.

I denne periode skal der ikke meget til for at skabe ubalance hos en gris, og derfor er det spændende at undersøge, hvad der kan være med til at balancere en gris fra fødsel til 15 kg.

Kun energidepoter til 16 timers overlevelse

Ved faring fødes pattegrise uden antistoffer i blodet, da soen ikke fysiologisk kan overføre antistoffer direkte til grisene inden faringen. Derfor er det essentielt for pattegrisen at få antistoffer og energi tilført via råmælken.

Lige efter fødsel er det vigtigt at pattegrisen kommer til yveret og får optaget råmælk, så den får energi til at holde varmen, da den ellers risikerer at dø af kulde eller kan blive klemt under soen i forsøg på at holde varmen. Hvis ikke pattegrisen får råmælk, er der stor risiko for, at den dør.

En gris fødes med meget sparsomme energidepoter og er ikke dækket ind i mere end omkring 16 timer, hvilket understreger vigtigheden af råmælksindtag inden energidepoterne løber tør.

Forsøg: Hvad skyldes pattegrisedødeligheden?

En undersøgelse lavet af Pedersen et.al. i 2010 påviste, at sult og klemte grise udgjorde over 60% af årsagerne til en nedsat overlevelse blandt pattegrise. Disse data blev opsamlet fra 10 tilfældige danske besætninger, hvor i alt 718 døde pattegrise blev obduceret for at fastslå deres nøjagtige dødsårsag.

De obducerede grise blev taget fra 84 faringer, og det blev påvist at over 2/3 dele af grisene var tabt i løbet af de første 3 levedøgn.

En del af de klemte grise er potentielt blevet klemt ihjel pga. sult. Da grisen samtidig har sparsomme energireserver med fra fødsel, og bla. varmeproduktionen kræver meget energi, bør et tidligt energioptag derfor have stor opmærksomhed.

Italiensk forsøg: Mælkeerstatning og mælkeanlæg hæver overlevelsen

Et forsøg foretaget af Universitet i Bologna, Italien i 2020 viser, at supplement med mælkeerstatning har en positiv indflydelse på overlevelsen fra faring til fravænning. I denne forbindelse er det vigtigt at have fokus på en mælkeerstatning, som stimulerer et tidligt optag for at sikre energi-indtaget og dermed øger overlevelsen.

Testen var designet til at påvise forskellen imellem tildeling af DanMilk Supreme automatisk, manuel tildeling af DanMilk Supreme, ingen tildeling af mælk og manuel tildeling af en Hollandsk produceret mælkeerstatning indeholdende plasma.

I forsøget er det videnskabeligt påvist, at tildeling af mælkeerstatningen, DanMilk Supreme, og brugen af mælkeanlægget Pump’n’Grow påvirker pattegriseoverlevelsen positivt i stalden.

Forsøg: Foderoptag inden fravænning har betydning for grisens fravænningssituation
Dagen for fravænning er nok den længste dag i en gris’ liv. Den flyttes til nyt miljø, blandes med mange grise, væskeindtaget kommer som oftest fra en drikkekop med koldt vand, der tildeles tørfoder og så kalder soen ikke længere til spisetid 20-25 gange dagligt som før fravænning.
Allerede efter det 3. levedøgn kan man med fordel fokusere på at forberede grisen på fravænningssituationen, hvilket bla. kan gøres ved at stimulere et højt tørstof-optag inden fravænning. De to strategier til forbedring af færre kolde grise og et højt tørstofindtag går hånd i hånd.

Forsøg: Foderoptag inden fravænning har betydning for grisens fravænningssituation

Dagen for fravænning er nok den længste dag i en gris’ liv. Den flyttes til nyt miljø, blandes med mange grise, væskeindtaget kommer som oftest fra en drikkekop med koldt vand, der tildeles tørfoder og så kalder soen ikke længere til spisetid 20-25 gange dagligt som før fravænning.

Allerede efter det 3. levedøgn kan man med fordel fokusere på at forberede grisen på fravænningssituationen, hvilket bla. kan gøres ved at stimulere et højt tørstof-optag inden fravænning. De to strategier til forbedring af færre kolde grise og et højt tørstofindtag går hånd i hånd.

Forsøg af Collins i 2013 har påvist, hvor vigtigt tørstofoptaget før fravænning er, da det har direkte sammenhæng til foderoptagelsen efter fravænning.

Et højt foderoptag kan stimuleres ved at tildele foder efter princippet ’lidt ad gangen ofte’. Samtidig motiveres grisen til, at der udnyttes en større del af det genetiske potentiale.

Har du spørgsmål til den specifikke artikel?

Vi vil meget gerne uddybe nærmere

Udfyld formularen og vi kontakter dig.

Artiklen er slut

Gå tilbage til arkivet

Tilbage til toppen
Tryk ENTER for at søge eller ESC for at lukke