Forsøg viser – Cellpro og AlphaSoy er nemmere at optage og fordøje

En unik forarbejdningsproces der sikrer en hurtigere optagelse og gør proteinet nemmere at fordøje for smågrisen

Et forsøg publiceret i det amerikanske Journal of Animal Science viser, at den unikke forarbejdningsproces, AB Neo benytter for AlphaSoy og Cellpro, sikrer en hurtigere optagelse, og gør proteinet nemmere at fordøje for den lille gris.

Grisen anvender proteiner som byggesten når den vokser, og det er derfor relevant at undersøge, hvordan tildeling af proteinkilder og proteinholdige foderblandinger fordøjes i grisens tarme, så man kan give den bedste næring og sikre optimale vækstbetingelser for grisen.

Brugen af sojaskrå til foder er en meget anvendt proteinkilde til den voksne gris, hvor man, ved korrekt afbalancering af det tildelte protein, kan øge væksten. Men sojaskrå er ikke betragtet som ideelt at fodre unge dyr med, herunder smågrise, på grund af det høje indhold af anti-nutritionelle faktorer. Derudover kan sojaskrås næringsindhold og kvalitet variere meget alt efter sort, dyrknings- og høstbetingelser samt forarbejdning.

På grund af de anti-nutritionelle faktorer, bliver sojaprotein ofte forarbejdet for at reducere indholdet af disse samt at hæve fordøjeligheden af næringsstofferne i det færdige produkt. Tildeles det over- eller underforarbejdet kan det dog have den modsatte effekt og forværre fordøjeligheden af næringsstofferne, og dermed reducere grisens ydeevne.

Forarbejdningsmetoden er vigtig

Forarbejdningsmetoden af proteinet er derfor relevant, for at se om den kan have en effekt i elimineringen af anti-nutritionelle faktorer og øgning af fordøjeligheden af næringsstoffer i sojaproteiner.

Netop effekten af forarbejdningsmetoden på AB Neos proteinkilde, AlphaSoy er blevet undersøgt i to eksperimenter på University of Alberta (Canada) som en del af et AB Neo projekt. Resultaterne blev publiceret i Journal of Animal Science i 2020, der er det ledende tidsskrift for ny viden og nye perspektiver inden for dyrevidenskab. Forsøgene havde til formål at kortlægge, hvordan kombinationen af termomekanisk- og enzymberiget behandling af forarbejdningen af sojaproteinkilden AlphaSoy forbedrer fordøjelsen i tarmene og optagelsen af aminosyre hos fravænnede grise. Forsøget er foretaget af AB Neos dyreernæringsekspert, Dr, Mai Anh Ton Nu, i samarbejde med University of Alberta (Canada).

Forsøget:

• To eksperimenter blev foretaget. Et ”in Vivo”: Hvad der i praksis sker i grisen, og et ”in Vitro”: laboratorieforsøg for at simulere, hvad der sker i grisen gennem kemiske og laboratorie analyser.
• Tesen for forsøget var at evaluere effekten af termomekanisk og enzymfaciliteret forarbejdning af sojaproteinkilde på hastigheden af proteinfordøjelsen (eksp. 1) og protein samt aminosyrefordøjelsen hos fravænnede grise (eksp. 2)
• Eksperiment 2 testede fordøjelsen af aminosyre. Når grisen fordøjer proteinholdigt foder i mavetarmsystemet, nedbrydes proteinerne til byggesten – aminosyre, som optages i blodet og fordeler til enten leveren eller kroppens celler. Der findes 20 forskellige aminosyrer, hvoraf grisen producerer 9 selv, og resten (11) skal tilføres gennem foderet.

Grisen får mest ud af protein, der er fordøjet inden for de første fire timer

I forsøget bliver proteinet i både AlphaSoy og sojaskrå klassificeret inden for tre niveauer CP_fast, CP_slow, CP_resistant, der svarer til en optagelse inden den første halve time, fra 30 minutter til fire timer, og protein der optages mere end fire timer efter, com kan give anledning til ernæringsmæssige ubalancer og/eller forblive ufordøjet.

Der findes mange forskellige metoder at behandle sojaproteinkilder på, hvor forsøget viser, at metoden med termomekanisk og enzymbehandling bevirker hastigheden for fordøjeligheden af protein og derfor sænker fordøjelsestiden i forhold til før forarbejdning. Det er i den periode, hvor grisen får mest ud af proteinerne.

Protein der fordøjes inden for de første 4 timer (CPfast og CPslow), er det, som grisen kan vokse optimalt af, hvorimod resten af proteindelen potentielt havner i tyktarmen, hvor det overskydende protein fysiologisk kan være årsag til ernæringsmæssige ubalancer med diarre og nedsat produktivitet til følge.

Forsøget viser, at den specifikke forarbejdning af AlphaSoy gør, at fordøjelseshastigheden af råproteinerne hæves, så mere råprotein fordøjes inden for de afgørende fire timer (CPfast og CPslow).

AlphaSoy giver højere fordøjelighed af råprotein

I forsøget blev der yderligere set på det totale antal af fordøjet protein i grisens tarm. Resultaterne viste tydeligt at AlphaSoy som funktionelt protein mod sojaskrå er mere fordøjeligt i grisens tarm.

AlphaSoy viser sig at være 90 procent fordøjeligt i forhold til 88 procent for sojaskrå. Det er uafhængigt af fordøjelseshastigheden, hvor forsøget viste, at 64.1 procent af AlphaSoy blev fordøjet inden for 0.5 timer, mens det kun var 51.8 procent for sojaskrå.

Balancering af næringsstoffer

Ved fravænning er grisens fordøjelsessystem ikke modnet, og den er meget sensitiv over for stress og kan nemt blive ramt af ubalance.

Det er vigtigt at sikre en diet, der indeholder den optimale kombination og balancering af næringsstoffer, men næringsstofferne skal også være tilgængelige for grisen at optage. Protein, der ikke bliver fordøjet, når det passerer det øvrige tarmsystem, er ikke kun spildt (et økonomisk tab), men kan også fungere som en vækstbetingelse for bakterier i det nedre tarmsystem.

Forsøget viser med al sandsynlighed, at hvis man vil mindske ubalance hos grisen, skal man mindske mængden af fermenteret protein i tyktarmen, der opstår ved protein, der kræver en længere fordøjelighed (over fire timer, CP_resistant). En forøgelse af fordøjelseshastigheden ved forarbejdede proteinkilder som AlphaSoy giver ifølge forsøget en større sandsynlighed for vækst hos fravænnede grise uden at sætte tarmsundheden over styr.