scroll

Svineproducent Jens Nicolajsen har 1800 årssøer, der fravænner cirka 41 grise om året og har en høj pattegriseoverlevelse.

Hos Svineproducent Jens Nicolajsen i Bedsted, Thy, har man fundet en brugbar opskrift på at opretholde en høj overlevelse, hæve soantallet og fravænne grise med en ensartet vægt.  

Jens Nicolajsen driver I/S Gammelbygaard sammen med sin bror Søren Nicolajsen. Gården ved Bedsted huser 1800 årssøer og fravænner cirka 41 smågrise per årsso.  

”Det handler om pasningen. Jeg har nogle rigtig dygtige medarbejdere her, der er gode til at se, hvad der er behov for i stierne, så der kommer en ensartethed i kuldene,” siger Jens Nicolajsen. 

Image00017
Jens Nicolajsen

”Vi har kørt med mælk i mange år, men for to år siden fik vi installeret automatisk mælkeanlæg, fordi vi begyndte at bruge mere og mere mælk. Derfor var det nemmest at få det systematiseret gennem et mælkeanlæg, og nu har vi mælkekopper i alle 416 farestier,”

Image00033
Gris drikker DanMilk Supreme af Pump'n'Grow milk cup

Mælkeanlæg giver færre ammesøer og flere årssøer 

I farestalden ligger søerne på 15,3 grise i egenfravænning. Grisene fravænnes efter 27 dage med en gennemsnitlig vægt på 6,9 kg. Disse effektivitetstal er i høj grad takket være brugen af mælkeanlæg i farestalden, som Jens Nicolajsen tog i brug i januar 2018. 

”Vi har kørt med mælk i mange år, men for to år siden fik vi installeret automatisk mælkeanlæg, fordi vi begyndte at bruge mere og mere mælk. Derfor var det nemmest at få det systematiseret gennem et mælkeanlæg, og nu har vi mælkekopper i alle 416 farestier,” fortæller Jens Nicolajsen. 

Mælkeanlægget har gjort, at man i produktionen har hævet soantallet med 150 søer, og diegivningstiden er reduceret fra 32 dage til mellem 26 og 27 dage. 

”Det er næsten en uge mindre i farestalden, hvor vi også sparer udgifterne til diegivningsfoder til søerne. Vi har sænket antallet af ammesøer fra 33 procent til 12 procent ammesøer,” siger Jens Nicolajsen. 

Den sidste uge inden fravænning lukker Jens Nicolajsen for mælketilførslen til mælkekopperne. Lukningen koster cirka 500 gram i vækst, men giver en samlet besparelse på bundlinjen. 

”Vi er begyndt at køre mere foder ind. Konsekvensen er så, at deres vækst daler, men er derimod mere klar til at komme i klimastalden,” fortæller Jens Nicolajsen. 

Flytter ammesøerne rundt efter behov

Efter faring starter pasningen, og her viser hverdagens høje fokus på Farm Management hos I/S Gammelbygaard sig. Den første uge efter faring flytter medarbejderne rundt på smågrisene, så de passer i størrelsen hos soen. Grisene fordeles efter vægt og sundhed.

”Efter den første uge stopper vi med at flytte rundt på smågrisene. I stedet flytter vi søerne. Hvis vi kan se, at en so malker dårligt og går med et kuld små grise, så flytter vi soen til et stærkere kuld, der kan finde ud af at malke og drikke af mælkekoppen. Omvendt flytter vi en god so ind til de svage grise. Det har vist sig at være en rigtig god løsning for os i vores stald,” siger Jens Nicolajsen og fortæller, at det er vigtigt, at de stærke grise, inden de får en ”dårlig” so, har lært at drikke af mælkekoppen.

At flytte soen bevirker, at på Gammelbygaard fravænner ensartede grise, der i lettere grad tilpasser sig at komme over i klimastalden. Hvis et kuld døjer med diarré, får de en so, der malker godt. Dermed har Jens Nicolajsen heller ikke de store problemer med diarré i farestalden. Overlevelsesprocenten i farestalden er derfor også høj med et gennemsnit på 92,8 procent i 2020.

”Vi har fundet en metode, der fungerer rigtig godt her hos os. Vi bruger meget tid på at flytte søer og grise, så vi i sidste ende opnår meget ensartede grise,” siger Jens Nicolajsen.

Starter med en knivspids smågrisefoder i farestalden 

Udover at have mælkeanlægget Pump’n’Grow i farestalden benytter Jens Nicolajsen sig af en PD foderløsning, NeoMix, der er et koncentrat med højt indhold af DanMilk og Cellpro. NeoMix er tilsat benzoesyre og er en skånsom blanding til at give maksimal vækst til den umodne gris.  

”Fire dage efter faring begynder vi at give foder i stien. De får kun en lille smule i starten, kun det man kan have mellem to fingre. Der skal hele tiden være så lidt, at det stadig er spændende og friskt for grisene,” siger Jens Nicolajsen og fortsætter: 

”Vi vækker deres interesse, hver gang vi fodrer. Lige inden fravænning fodrer vi ofte, fordi vi også har lukket for mælken, så grisene skal mættes af foderet. Men vi ser, at fordi vi starter tidligt med foderet, så går fravænningen også lettere.” 

Gris Spiser Foder

Har du spørgsmål til den specifikke case?

Vi vil meget gerne uddybe nærmere

Udfyld formularen og vi kontakter dig.

Tilbage til toppen
Tryk ENTER for at søge eller ESC for at lukke