scroll

Specialister i stalden og kvalitet i produktionen

Hos smågriseproducent - Thomas Mølhede Rahbek – har man taget udfordringen op og drifter nu med 2,5 uges synkroniseret holddrift på to lokationer med forskellige sundhedsstatus. Medarbejderne er specialister indenfor et afgrænset område og bruger i deres arbejde et præciseret udvalg af kvalitetsprodukter som sikkerhedsnet.

Visionen ved det store fokus på gennemtænkt management, har været at udløse arbejdsglæde og en sund arbejdskultur. På den måde er der opnået en højere effektivitet i produktionen og en lavere fremstillingspris pr. gris.

To separate teams med en samlet styrke på 7 fuldtidsstillinger driver lokationerne med henholdsvis 440 og 680 årssøer med smågrise. Driften er synkroniseret så alt arbejde er sammenfaldende på begge gårde. Dvs. at der over en 3 ugers periode er 150 løbninger på 3-5 dage, 138 faringer på 3-5 dage, kasterationer og vaccinetildeling fordelt på 3 dage, og der fravænnes partier i niveauet 800 og 1.200 stk. smågrise på de respektive lokationer.

Thomas Rahbek

”Vores største produktionsmæssige afkast af 2,5 uges holddrift ses ved at bryde smittekæderne i farestalden, hvor typiske udfordringer som diarre, led- og hjernebetændelse nærmest er forsvundet, til fordel for større og stærkere grise”

Medarbejdere er områdespecialister 

Medarbejderne bliver oplært som specialister indenfor hver deres afgrænsede område. De er blandt andet specialiseret i løbning, faring, smågrise, fravænning eller klimastalden. Weekendarbejde er ikke fast, men de er på arbejde når deres område kræver specialistens opmærksomhed.

”Det betyder, når vi fravænner mandag, så skal specialisten for klimastalden prioritere at være tilstede i forbindelse med opstarten i klimastalden. Det betyder også vi har løbninger fredag/lørdag, hvorfor vores specialister for løbningerne altid er på vagt i weekenden efter fravænning, ditto når vi har faringer onsdag-fredag, så er det disse specialister der har weekendvagt i den efterfølgende weekend for bla. at kunne forestå den optimale opsamling og tilsyn af søernes malkeevne,” siger Thomas Rahbek og uddyber:

”Vores måde at drifte holddrift på kræver et super stærkt sammenhold, for modsat traditionelle strukturer, hvor mange ved meget, ved den enkelte det nødvendige i bredden af produktionsværdikæden, men rigtig meget i dybden for sit eget område – det giver passioneret arbejdskraft der i fællesskab kan levere en kvalitetsgris” fortæller Thomas Rahbek.

Primary Diets Danmilk Supreme Bag
Smågris drikker af Pump'n'Grow milk cup
Primary Diets Fresh Tegning Af Anlaeg

Mælkeanlæg er et sikkerhedsnet

Der er ingen tvivl om at management har den overvejende betydende faktor for de resultater, der skal skabes. Medarbejderne er dygtige til at arbejde med nye tiltag, der på den ene side skal hjælpe dem i deres arbejde og på den anden skabe en bedre bundlinje ved forhøjet produktivitet.

”I hele sammenligningsperioden har vi udover arbejdet med management, installeret mælkeanlægget, Pump’n’Grow, hvilket har været givende for produktiviteten, og vi skønner at vi med Pump’n’Grow ser forbedret effektivitet i niveauet med cirka 10% og en forbedret økonomisk gevinst på cirka 5%, på den direkte merproduktion. Efterhånden som holdene bliver tunet længere ind på fravænning, lavere dødelighed i klimastalden, ensartet fravænningsgrise osv. er systemets betalingsevne en rigtig god forretning,” siger Thomas Mølhede Rahbek.

Farestaldspecialisterne siger endvidere om anlægget:

”Tidligere skulle vi fange meget mere på vores generelle management, men her er mælkeanlægget et sikkerhedsnet de gange, vi fejler lidt på managementdelen.”

”Det kræver et højt management i form af korrekt brug af mælkeanlægget, da økonomien ellers render ud af investeringen. Der er ikke noget, der kan stå selv her. Anlægget gør, at vi kan få 10% flere grise igennem anlægget, og differencen på den største og mindste gris er blevet mindre. Vores specialiserede medarbejdere i staldene gør, at mælkeanlægget kommer til sin ret, og understøtter der, hvor de har behov for det,” siger Thomas Rahbek.

I Pump’n’Grow mælkeanlægget bruges der DanMilk og Piglet Boozt (drikkejern) for at sikre kvaliteten af grisene.

Styrket arbejdsmiljø

”Jeg kan afløse i alle staldafsnit hvis jeg skal, men jeg er ikke den bedste kollega til at gøre det. En specialists velargumenterede holdninger vil altid vægte højere end mit, fordi jeg har en forventning om at de ved bedst – tallene må så efterfølgende underbygge holdningerne, hvorfor disse følges og analyseres i samråd.” siger Thomas Rahbek og slutter:

”Der er lagt meget planlægning og management bag vores system, og vi bruger meget tid på sparring internt og med vores rådgivere for at sikre en systematisk drift, som er nem at blive lært op i. Vi er meget opmærksomme på, at vi med en gennemsnitlig anciennitet på 14 mdr. er tvungen til løbende at udøve oplæring effektivt, hvilket holddriftssystemet hjælper til med, idet vi kan udpege de særlig kritiske perioder/timer på en 3 ugers plan for et område, og derved prioritere øget tilstedeværelse der, til fordel for mere frihed for den uerfarne udenfor de kritiske perioder. Det giver en tæthed og et sammenhold, men også en frihed hvor vi undgår social træthed kollegaerne imellem.”

En effektiv drift

Thomas Rahbek er meget bevidst om, hvorfor driften er blevet effektiv. Han ser medarbejdere med 3 måneders anciennitet forklare egne nøgletal og udviklingen heri. Det er den enkelte medarbejders selvindsigt i arbejdet der løfter produktionen som en helhed. Det kan også apolitisk korrekt vendes om, så det er den enkelte medarbejders manglende selvindsigt, der er det svageste led for at løfte helheden.

”For hvad der umiddelbart virkede enkelt og ligetil, gav udfordringer som hverken vi eller vores rådgivere var opmærksomme på, hvorfor medarbejderne til tider er løbet ind i feberredninger, tilpasninger og justeringer for at nå hen til der hvor vi er i dag,” siger Thomas Mølhede Rahbek.

Udvikling fra 4. kvartal 2018 til 4. kvartal 2020

Herunder ses en tabel over hvilke resultater Thomas Rahbek og hans medarbejdere har opnået:

  4. kvartal 2018 4. kvartal 2020
Egen fravænning 12,6 14,6
Pattegriseoverlevelse 82,6% 86,2%
Fravænningsvægt Ca. 6 kg Ca. 7,1 kg
Smågrisedødelighed klimastald 2,7% 1,7%

 

Produktlinje - Thomas Rahbek

Nedenfor kan du se hvilke produkter, Thomas Rahbek har stor success med at bruge.

Har du spørgsmål til den specifikke case?

Vi vil meget gerne uddybe nærmere

Udfyld formularen og vi kontakter dig.

Tilbage til toppen
Tryk ENTER for at søge eller ESC for at lukke