scroll

Full-line producent: Efter to års tilløb har jeg købt mælkeanlæg - første tal ser lovende ud

Blog fra svinebedriften: Thorben Agger har oplevet stigende brug af ammesøer og deraf faldende faringsprocent. For en måned siden installerede han derfor et Pump'n'Grow mælkeanlæg, og de førstetal ser lovende ud.

Skrevet af Landbrugsavisen.dk 

Af Thorben Agger - fortalt til Stig Bundgaard

Jeg har fået analyseret vores brug af ammesøer, fordi jeg har været irriteret over, at faringsprocenten er for lav med kun 86,2 procent i 1. kvartal.

Vi har tidligere ligget på en faringsprocent over 90, før vi sanerede, og der burde vi kunne komme op igen, men det har vi har svært ved.

E-kontrollen for 1. kvartal viser, at vi har 35 procent ammesøer. Vi laver totrins-ammesøer, så det betyderat cirka 70 procent af vore søer har været ammesøer. Det er alt for mange.

Årsagen til de mange ammesøer er, at antal totalfødte er steget voldsomt over de seneste et-to år. Det er selvfølgelig positivt, og alle tal går i den rigtige retning - bortset fra faringsprocenten.

Der er muligvis ikke videnskabeligt belæg for, at sammenhængen holder en til en, men jeg går ud fra, at når antallet af ammesøer stiger, så går faringsprocenten ned for anden trin af ammesøerne.

Det skyldes, at anden trin af ammesøerne godt kan gå for tidligt i brunst, når andet hold grise bliver lagt til, og de ikke malker så godt som første hold. Dermed bliver brunstcyklus forstyrret.

MÆLKEANLÆG ER INSTALLERET

For at løse problemet med de mange ammesøer og den lave faringsprocent har jeg købt et Pump'n'Grow mælkeanlæg fra AB Neo.

Jeg har taget tilløb til at købe et mælkeanlæg de seneste to år, men jeg har hidtil anset det at være fordyrt i drit og for besværligt at gøre rent.

Pump'n'Grow-anlægget består af et hovedanlæg, og herfra går der rør ud til de 96 farestier med en drikkekop pr. faresti. Der kører én linie for hvert ugehold, så vi kan åbne og lukke for hele ugeholdet ved at dreje på hanen.

Vi har selv sat anlægget op og monteret kopper i farestierne efter at have vasket hver sektion. Det har nok taget ca. 10 minutter at montere hver drikkekop inklusiv rørføring og opsætning af anlægget.

Hele anlægget har kostet ca. 70.000 kr. Mine beregninger viser, at forbruget af mælk pr. gris beløbet sig til ca. 10-15 kr. Det bliver spændende at følge.

På plussiden ved et mælkeanlæg tæller, at grisene vil få en større fravænningsvægt, og at vi sparer noget dyrt smågrisefoder - og så selvfølgelig at vi får færre ammesøer og en højere faringsprocent.

Jeg betragter også investeringen som en slags forsikring i forhold til, at det efter min mening vil være nødvendigt at øge fravænningsvægten, når vi ikke må bruge zink længere fra næste år.

Vi har valgt anlægget fra AB Neo, fordi det er simpelt bygget op og nemt af gøre rent. Jeg har faktisk ikke taget tilbud hjem på andre fabrikater på markedet.

Mælkeanlægget har arbejdsmæssigt betydet, at vi laver færre ammesøer, og det sparer os for en delarbejdstimer. Pasning og rengøring af anlægget tager dagligt 10-15 minutter , så det er simpelt og til at overskue.

FRAVÆNNINGSVÆGT STEGET MED 1,2 KG

Vi har nu kørt med mælkeanlægget en måned. Vi har givet fuld mælk i hele perioden frem til fravænning for at lære, og se hvor meget grisene ville vokse på det. Det er først nu, at vi fravænner de første grise, der har har adgang til mælk fra anlægget.

De foreløbige tal viser, at fravænningsvægten er steget fra 6,5 til 7,7 kg pr. gris de seneste tre uger. Tallene for de seneste 14 dage viser, at vi har fravænnet ekstra 1,4 grise i snit pr. fravænning.

Fremover er det planen, at vi vil lukke ned for mælken den sidste uge før fravænning, fordi mælken er dyr, og smågrisene drikker rigtig meget i sidste uge før fravænning. Det er også anbefalingen fra firmaet.

Vi lægger nu søerne ud med to flere grise, end vi plejer at gøre, så de ligger med i snit 15 grise mod før mellem 12 og 13. To ekstra grise i snit er nok for mange, og vi øver os i at ramme det optimale antal. Antallevendefødte ligger pt. på 17,2 grise pr. kuld.

Jeg kan endnu ikke sætte tal på, hvilken effekt mælkeanlægget har har på vores brug af ammesøer, men det ser lovende ud.

GODE RÅD TIL LØBEAFDELINGEN

For 14 dage siden havde vi besøg af en rådgiver, Brian Nygaard, som skal give gode råd til løbning og fodringsstrategi for søerne. Rådgivningen løber over to dage, så han kommer én gang til og er med framorgenfodringen og hele dagen.

Første rådgivningsdag var rigtig god. Hans tilgang er, at vi skal småjustere hele tiden. Jeg føler mig sikke rpå, at det munder ud i nogle gode resultater.

Brian Nygaard anbefaler blandt andet, at vi vender sædbeholderen i sædskabet dagligt.

Vi bør heller ikke sætte øremærker i poltene efter inseminering, fordi søerne så vil stresse og producereadrenalin, der spærrer for et stof i kroppen, som fremmer befrugtningen.

På de store løbedage er vi på rådgiverens anbefaling nu begyndt at gennemgå løbeafdelingen to gange med tre-seks timers interval mod tidligere én gang, og vi løber igen 24 timer senere. Det har allerede haft en positiv effekt, ser det ud til, men nu skal vi først se om søerne også er drægtige.

Jeg har lige haft besøg af Danish Crown, og her var vigtigste fokuspunkt, at "min vægt" trænger til at blivekalibreret. Hidtil har jeg sendt grisene til slagteri på øjemål, og det er gået fint, så længe der er blevet leveret grise regelmæssigt en gang om ugen.

Men med de uregelmæssige leveringer på grund af Corona, går det ikke så godt med øjemålet. Her vil der være rigtig mange penge at hente ved at veje grisene på en vægt. Nu skal jeg have købt en vægt, og jeg kan nok spare op mod 100.000 kr. årligt ved at undgå de alt for store vægtfradrag.

Jeg skal have også have undersøgt staldene for krybestrøm, for vi oplever stadig lidt halebid i de nye rundbuestalde.
Jeg har skiftet den gamle kværn ud med en ny Øgendahl-kværn for at øge kapaciteten, specielt har det knebet at fodre nok timer i klimastalden. Den gamle kværn havde 13 år på bagen og trænger til at blive skiftet, og vi har ikke råd til at den står stille på grund af nedbrud.

MANGLER AT KØRE 2.000 KUBIKMETER GYLLE UD

I marken er det gået fantastisk nemt i år med at så vårafgrøderne, 120 hektar vårbyg i form af Flair og en sortsblanding, som enten fodres op eller byttes for en færdigblanding, samt 25 hektar havre til gryn.

Vi begyndte såningen 2. marts på sandjord og fik sået det sidste på lerjord 27. april.

Vintersæden har klaret sig ok. For 15 hektar er jeg i tvivl om, afgrøden har været angrebet af havrerødsot. Jeg tror det ikke, men nu må vi se om det holder stik.

Vi mangler at få kørt ca. 2.000 kubikmeter gylle ud på vårsæd, fordi vi prioriterede såtidspunktet. Gyllen skal køres ud på 70 hektar, når afgrøden er spiret frem.

FAKTABOKS

Thorben Agger

  • Ejer af Ny Glarbjerg ved Lomborg i Vestjylland. Blogger til Svin Plus
  • Full-line produktion med 320 søer og årlig produktion af ca. 11.000 slagtesvin
  • Besætningen totalsaneret i foråret 2019
  • To rundbuestalde med 1.650 stipladser til slagtesvin indviet maj 2019
  • Indkøb af polte
  • Søer, smågrise og ca. 5.000 slagtesvin får tildelt hjemmeblandet foder. Ca. 6.000 slagtesvin er på færdigfoder
  • 290 hektar. Markplan til høst 2020 omfatter vårbyg, vinterhvede, frøgræs, vinterraps og havre

Har du spørgsmål til den specifikke case?

Vi vil meget gerne uddybe nærmere

Udfyld formularen og vi kontakter dig.

Tryk ENTER for at søge eller ESC for at lukke