scroll

Blander du selv dit smågrisefoder, eller bruger du færdigfoder?

Primary Diets tilbyder foderblandinger og koncentrater, der sikrer en tidlig og skånsom fravænning af dine smågrise. Vi tilbyder blandinger med forskelligt indhold af mælk, så du kan vælge at skifte blandinger efter vægt og alder. Foderprogrammet understøtter en god udvikling af mave-tarm systemet hos grisen, således fravænningen foregår på en skånsom måde. Alle vores produkter indeholder udelukkende gennemtestede kvalitetsråvarer, hvilket betyder, at dine grise får produkter i super kvalitet.

Godt foder til grise er vigtigt

Smågrisens første levetid er vigtig, da det er her din bundlinje bliver sikret. Derfor er din investering, sammen med vores viden omkring smågrisen, meget vigtig.

Alle vores blandinger indeholder DanMilk og Cellpro. Vi har fundet ud af, at den genkendelige smag af mælk i færdigfoder øger ædelysten hos smågrisene.

Den lette fravænning

De første uger efter fravænning skal der virkelig sættes fokus på management og et sublimt smågrisefoder for at sikre den gode succes. Vi giver gerne råd om det første og leverer det sidste.

Primary Diets tilbyder følgende:

  • NeoStart - Skånsom fravænningsfoder
  • NeoMix - Smågrisekoncentrater til hjemmeblandere

Vi tilbyder også at sammensætte smågriseblandinger og koncentrater efter dit ønske og dine udfordringer. Vi garanterer, at der er en klar sammenhæng imellem pris og kvalitet, og opfordrer dig til at prøve os af!

Udnyttelse af grisens genetiske potentiale

Konceptet Primary Diets sikrer at du får det meste ud af dine smågrise. Med vores foder giver du grisen muligheden for at udnytte dens fulde potentiale. Vores foder til smågrise indeholder alle de nødvendige ting, som din gris har brug for. Det er nemlig vigtigt at grisen får det rigtige foder fra start, således at den senere i processen giver dig den størst mulige fortjeneste. Vores startfoder er specielt udviklet af AB Neo, som har et solidt netværk rundt omkring i verden. På den måde er vores foder til smågrisene optimeret så du kan opnå de bedste resultater.

Få succes med smågrisefoderet

For at du skal få det bedste ud af vores foder, er det vigtigt du giver grisen nem adgang til foderet. Sørg for at få fjernet evt. skidt rundt omkring automaterne, da der hurtigt kan samle sig skidt i disse områder. På den måde er du også sikker på, at grisen ikke indtager unødvendige bakterier fra det skidt der nu måtte side omkring automaten. Sørg også for at rumtemperaturen er på 24-26 grader. Det er nemlig ved denne temperatur i klimastalden, at grisen opnår den bedste foderoptagelse, og på den måde indtager nok foder.

Tryk ENTER for at søge eller ESC for at lukke